Nayib Bukele
Nayib Bukele | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Nayib Armando Bukele Ortez 24. juli 1981 (43 år) San Salvador, El Salvador |
Nationalitet | El Salvadoriansk |
Politisk parti | Democratic Change[1], Gran Alianza por la Unidad Nacional, Nye Idéer, Frente Farabundo Martí para la Liberación Nacional |
Far | Armando Bukele Kattán[2] |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Influencer, forretningsperson, politiker |
Fagområde | Socialt medie, virksomhed, politik |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Honoris causa, Time 100 (2021) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nayib Bukele Ortez (født 24. juli 1981 i San Salvador) er en politiker fra El Salvador. Han vandt præsidentvalget i 2019 og tiltrådte præsidentembedet den 1. juni 2019. Bukele opstillede til valg for højrepartiet Gran Alianza por la Unidad Nacional (GANA). Han har tidligere været ordfører i Nuevo Cuscatlán og i hovedstaden San Salvador og repræsenterede da det venstreorienterede parti Frente Farabundo Martí para la Liberación Nacional (FMLN).
Liv og virke
[redigér | rediger kildetekst]Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Bukele har palæstinensiske aner.[3] Han er søn af Armando Bukele Kattan, som selv var søn af en muslimsk indvandrer fra Betlehem. Faderen var en fremgangsrig forretningsmand, og familien har været aktiv i en række selskaber. Moderen, Olga Marina Ortez, er katolik. Selv har Bukele tilkendegivet, at han ikke tilhører nogen religion, selv om han tror på Gud.[3] Han er gift med Gabriela Rodríguez de Bukele, som har jødiske forfædre.[4]
Bukele begyndte at studere jura ved Universidad Centroamericana José Simeón Cañas men afbrød studierne for at arbejde i familiens foretagender.[3] Han har været direktør i flere virksomheder.
Politisk virke
[redigér | rediger kildetekst]I 2011 engagerede Bukele sig politisk ved at opstille til valg som ordfører i byen Nuevo Cuscatlán i La Libertad sydvest for hovedstaden San Salvador.[3] Han stillede op for partiet Frente Farabundo Martí para la Liberación Nacional (FMLN). I 2015 blev Bukele valgt til ordfører i San Salvador som repræsentant for samme parti, men efter en konflikt med partiledelsen blev han ekskluderet fra FMLN i 2017.[3] Han etablerede bevægelsen Nuevas Ideas, men fik den ikke registreret som politisk parti i tide til at stille op som præsidentkandidat for bevægelsen. Bukele valgte da i stedet at indtræde i højrepartiet Gran Alianza por la Unidad Nacional (GANA), et udbryderparti fra Alianza Republicana Nacionalista (ARENA).[3]
Gennem det etablerede parti GANA kunne Bukele opstille ved præsidentvalget i 2019. Valgkampen fokuserede på kampen mod korruption.[5] Bukele vandt valget i første valgomgang mod kandidater fra venstresidens Frente Farabundo Martí para la Liberación Nacional (FMLN) og højresidens Alianza Republicana Nacionalista (ARENA), de to partier, som har domineret salvadoransk politik siden 1990-erne.[3] Med Bukele som præsidentkandidat vandt GANA valget med 53,1 % af stemmerne.[6][7] GANA fik 11 af 84 pladser i El Salvadors lovgivende forsamling, hvorfor Bukele ikke fik en majoritet at støtte sig til der for sin politik.[8]
Før præsidentindsættelsen den 1. juni 2019 erklærede Bukele, at han ville bryde med den venstreorienterede udenrigspolitik, som var blevet ført af forgængeren i præsidentembedet, Salvador Sánchez Cerén, og i stedet prioritere forholdet til USA.[9] Han sagde også, at han ville bekæmpe korruption og voldelige bander.[9]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b c d e f g Roberto Ortiz de Zárate: «Nayib Bukele Ortez», Fundación CIDOB. Læst 26. maj 2019.
- ^ Raphael Ahren: «His dad was an imam, his wife has Jewish roots: Meet El Salvador’s new leader», The Times of Israel, 7. februar 2019. Lest 26. mai 2019.
- ^ «El Salvador: anti-corruption candidate Nayib Bukele wins presidential election», The Guardian, 4. februar 2019. Læst 26. maj 2019.
- ^ «Escrutinio final 2019. Resultado de la Elección Presidencial» Arkiveret 4. maj 2019 hos Wayback Machine, Tribunal Supremo Electoral. Læst 26. mai 2019.
- ^ Ainhoa Montoya: «The election of Nayib Bukele in El Salvador shows how wartime polarities have dissolved into pragmatism», LSE blog, 15. mai 2019. Lest 26. mai 2019.
- ^ "Violence and graft to test El Salvador's maverick new president". news.yahoo.com (amerikansk engelsk). 2019-05-31. Hentet 2019-06-01.
- ^ a b Skabelon:Kilde avis